Om Mikkels Honning
Som barn husker jeg tydeligt at betragte min bedstefars arbejde med bier og min fascination dertil. En del år senere, hvor jeg stod i sløjdlokalet på min efterskole og renoverede to trustader - mærkede jeg en stor begejstring ved tanken om at have min egen bifamilie.
Jeg valgte at undersøge mine muligheder, og købte to bifamilier til mine nyrenoverede trustader. Min interesse og fascination voksede i takt med min flair og forståelse for arbejdet med bierne.
Min altopslugende begejstring for at have et husdyr som kan skabe og producere et skønt produkt, diversitet og oplevelse af stor forskel på bier og særligt ‘buckfast bier’ som jeg arbejder med - har i den grad betaget og bl.a. udvidet med et særpræget interessefelt indenfor dronningeavl.
Derudover gør jeg en dyd i at avle så bierne kan få egenskaber som for eksempel at være rolige, sygdomstolerante og tavlefaste.
Hos Mikkels Honning er du sikker på at få gode produkter til bedre priser. Mikkel og hans bier arbejder hårdt for at give dig et stort udvalg af produkter både fra og til biavl.
Mikkels bier lever og arbejder i hjertet af Kronjyllands skønne natur, hvilket sikrer både lækre og naturlige varer. Mikkel selv arbejder ud fra sin hjemby Hadsten, hvor han aldrig er langt væk fra sine bier.